Bosættelser

 Bosættelser

En bosættelse er et samfund beboet af israelere på Palæstinas grund. Bosættelserne startede efter seksdageskrigen i 1967. Bosættelserne er ulovlige efter international lov.

”Det er utroligt at bosætterene kan få sig selv til at tage andres land, uden at tænke på andet end deres egne behov” - elev, Global Teenager

Man kan oftest kende bosættelserne på de meget letgenkendelige hvide huse med røde tage, og de store grønne arealer. Derudover er de for det meste indhegnede, og der står vagter, som skal beskytte bosætterene.
”Bosættelser er en uretfærdig måde at overtage andres land på” - elev, Global Teenager

På billedet er de mange bosættelser på Vestbredden markeret. Billedet viser også, i hvilket omfang Israel overskrider dets egne grænser, og indtager palæstinensisk land.

”Det er gået så vidt, at det er svært at gøre noget ved det nu. Man skulle have grebet ind tidligere” - elev, Global Teenager.

Afkørselsskiltene ind til bosættelserne står skrevet på hebraisk og latin. På den måde tydeliggøres det, at palæstinenserne ikke er velkomne i området. Dette virker også som en provokation mod palæstinenserne, da de mener at det er deres land, og de derfor har ret til at færdes frit alle steder.

”Israelerne skal holde sig inden for deres egne områder, for bosættelserne fører kun til yderligere konflikter” - elev, Global Teenager

Bosættelserne har ført til mange, både små og store, konflikter mellem israelerne og palæstinenserne. Palæstinenserne er sure over at bosætterene overtager deres land, og bosætterene mener på den anden side, at det er dem, der har ret til landet, fordi det står skrevet i biblen.

”Det er vildt så stor kontrast der er mellem bosættelserne og de palæstinensiske byer” - elev, Global Teenager

-Skrevet af Signe og Markus

Besøg fra Palæstina

Besøg fra Palæstina!

Vi har i denne uge haft besøg af to unge palæstinensere, der kommer fra en flygtningelejr nær Betlehem. De fortalte om hvordan livet for unge, er i Palæstina, og hvilken betydning, muren, som også kaldes Apartheid-muren eller sikkerhedshegnet, har for normale palæstinenseres liv. Sammen med dem var en voksen mand, som både var den ansvarlige for de to unge her på Nissum, men som også var repræsentant for JAI, som er en organisation der står for projektet ”keep hope alive”.

I løbet af ugen holdte både Razan, Laith og Ibrahim oplæg. De fortalte hvordan det er at leve i Palæstina, hvordan den israelske regering kontrollere palæstinensernes vand osv. Det var virkelig interessant at hører om hvordan situationen er i Palæstina lige nu. Samtidigt fortalte de om projektet ”keep hope alive”, om hvordan mennesker fra alle lande kan komme ned og plante et oliventræ, og derved hjælpe en af de mange landmænd der er blevet afskåret fra deres jord.

I løbet af ugen oplevede de også efterskolelivet, noget som var en stor omvæltning for dem, de var med til forskellige valgfag, tog til Lemvig og var med til at se julekalenderne om aftenen. De deltog også i vores pyntning af hele skolen, noget som ingen af dem havde prøvet før. Tirsdag nat var de med til at danse, og synge alle de danske julesange, om juletræet der står ude i gårdspladsen. I løbet af lørdagen var der julemarked, hvilket betød at der var masser af gæster på skolen. Razan og Laith tog efter lørdagens julehygge med to elever hjem, så de kunne opleve hvordan en dansk familie lever.

De to palæstinensere tog til Billund søndag aften, hvor de skulle overnatte inden de skulle med et fly til Jordan, dagen efter. De var hjemme igen tirsdag eftermiddag, efter at have kørt fra Jordan til Betlehem. 

Indsamlings ideer

I Global teenager har vi arbejdet med indsamlings ideer, her er et lille udvalg af dem.
Lavet af Anne og Kasper

Muren mellem israelerne og palæstinenserne

Muren har voldsomme konsekvenser for hundredtusindvis af palæstinensere. Det meste af muren bygges på palæstinensernes jord, og forhindre dem i at dyrke deres jord, gå i skole og på arbejde. Nogle har også problemer med at besøge deres familie.

Muren der ses på billedet blev påbegyndt i 2002, hvor man hidtil har bygget mere på den. I fremtiden bliver muren 708 km. lang. Muren har en stor betydning for både israelerne og palæstinenserne, der bor i området.

For israelerne har muren en stor betydning for deres sikkerhed, da de mener, den mindsker chancen for terrorhandlinger. Chancen for terrorhandlinger bliver mindsket, fordi palæstinenserne ikke har så stor mulighed for at komme ind i Israel.

Muren gør det svære at finde frem til en fredelig løsning, fordi der ikke er kontakt mellem israelerne og palæstinenserne. Derfor bliver forskellen mellem de to parter endnu større. På den anden side kan man også argumentere for, at den er nødvendig, fordi den nedsætter terrorhandlinger, og dermed forstærker sikkerheden for den Israelske befolkning.

Denne mand, som er på billedet, hedder Omar Hajajla og bor i Palæstina. Han er berørt af muren. Da israelerne byggede muren, opstod der flere problemer for Omar. Hans børn, som før havde to minutter til skole, skulle efter at muren blev bygget, gå i 45 minutter for at komme rundt om muren. Omar har svært ved at dyrke sin jord, fordi han ikke kan få vand.

Dagens spørgsmål: Muren betyder?

Muren betyder mere sikkerhed for israelerne, men ingen frihed for palæstinenserne.
Muren betyder, at folk ikke har ordentlig adgang til skoler og hospitaler.
Muren betyder adskillelse mellem mennesker, der gerne vil være sammen.
Muren betyder ingen løsning på konflikten.

Lavet af: Caroline Blæsbjerg og Helle Villensgaard